Stor smag i små størrelser

Når man er småsulten i Venedig eller bare trænger til en lille pause fra dagens trivialiteter, går man ind på en af byens mange spisebarer og får sig et par ’cicchetti’. Det smukke venetianske ord dækker over en lille snack, et stykke brød eller polenta med pålæg, en skål oliven eller friteret seafood.

Foruden mange små kolde og varme cicchetti vil Grappa Piccolo have enkelte store hovedretter på menuen, samt selvfølgelig de lækreste italienske vine og et stort udvalg af Grappa og Spritz – den klassiske aperitif, der bør være startskud til ethvert besøg på Grappa Piccolo.

Og selv om Aarhus ikke har helt så mange kanaler som Venedig, kan Grappa Piccolo servere cicchetti med samme afslappede velsmag som de bedste venetianere. Til hverdag eller til fest, en eftermiddag i solen eller som begyndelsen på en fest. Med et enkelt glas vin eller en enkelt flaske. Grappa Piccolo kan bruges ved enhver lejlighed.

@grappapiccolo